Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 978/2016 · Bekendtgørelse om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer som underviser i dansk som andetsprog for voksne udlændinge

BEK 978/2016 ст. 3

Anerkendelsesprocedure

ДействуетОфициальный текст

Styrelsen for Videregående Uddannelser kan efter ansøgning godkende, at udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer opnået gennem uddannelse, relevant erhvervserfaring og livslang læring kan sidestilles med uddannelsesmæssige kvalifikationer, jf. § 21, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. De erhvervsmæssige kvalifikationer skal være erhvervet gennem udøvelse af det pågældende erhverv i mindst 1 år i løbet af de sidste 10 år, når erhverv eller uddannelsen ikke er lovreguleret i det pågældende land.

Stk. 2. Ansøgning om godkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer som underviser i dansk som andetsprog for voksne udlændinge sendes til Styrelsen for Videregående Uddannelser vedlagt relevant dokumentation. Statsborgere i EU, i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, kan også indgive ansøgningen online via den danske "Kvikskranke" under EU-portalen EUGO-netværk.

Stk. 3. Ansøgningen kan indgives på et af Styrelsen for Videregående Uddannelser udarbejdet ansøgningsskema. Ansøgningen skal vedlægges følgende dokumentation i kopi: 1) Eksamensbevis(er) for den pågældendes uddannelse i udlandet. 2) Karakterudskrift(er). 3) Praktikaftaler fra eventuelle praktikforløb i udlandet. 4) Dokumenter for den eventuelle relevante erhvervserfaring. 5) Dokumentation vedrørende eventuel navneforandring i forhold til personnavn på uddannelsesdokument.

Stk. 4. Oversættelse af eksamensbevis(er) og af karakterudskrift(er), jf. stk. 3. skal vedlægges. Dokumenter på norsk, svensk, engelsk, tysk og fransk skal dog ikke oversættes.

Stk. 5. Tidligere vurdering(er) eller afgørelse(er) om anerkendelse vedlægges, hvis sådanne foreligger.

Stk. 6. Styrelsen for Videregående Uddannelser kan forlange, at ansøgeren foreviser originale dokumenter ved begrundet tvivl om ægtheden eller lignende af det forelagte dokument.

Stk. 7. Styrelsen for Videregående Uddannelser kan til brug for vurderingen af ansøgers udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer som underviser i dansk som andetsprog for voksne, jf. stk. 1, anmode om yderligere dokumentation eller indhente oplysninger hos andre offentlige myndigheder m.v.