Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 699/2016 · Bekendtgørelse om SKATs behandling af ansøgninger om tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer og SKATs behandling af ansøgninger om tilladelse til angivelse af forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer efter registreringsafgiftslovens § 14

BEK 699/2016 ст. 11

Godkendelse af standardaftaler til brug for selvangivelse af forholdsmæssig registreringsafgift

ДействуетОфициальный текст

En leasinggiver, der har fået tilladelse til at angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer efter registreringsafgiftslovens § 14, kan alene angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer i henhold til en leasingaftale, hvis aftalevilkår er identiske med aftalevilkårene i en godkendt standardaftale.

Stk. 2. En leasinggiver kan, efter at tilladelsen til at angive forholdsmæssig registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 14 er givet, anmode SKAT om at godkende aftalevilkårene i en ny eller ændret standardaftale.

Stk. 3. Ved en anmodning om godkendelse af en ny eller ændret standardaftale efter stk. 2, er det leasinggivers ansvar, at alle relevante oplysninger fremlægges for SKAT. SKAT kan kræve supplerende oplysninger til brug for godkendelsen.

Stk. 4. Anmodningen om godkendelse af en ny eller ændret standardaftale, jf. stk. 2, med tilhørende bilag skal være på dansk eller vedlagt en certificeret oversættelse til dansk. Ansøgningen med tilhørende bilag kan indleveres elektronisk.

Stk. 5. SKAT tilsigter at behandle anmodningerne inden for 8 uger.

Stk. 6. Der kan i en godkendt standardaftale foretages de i registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 3-6 opregnede ændringer uden krav om en fornyet godkendelse af standardaftalen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Hvis der foretages en ændring som beskrevet i registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 6, nr. 3 og 4, skal en nærmere beskrivelse af den foretagne ændring og ændringens konsekvenser for standardaftalens økonomiske vilkår forelægges for SKAT efter anmodning.