BEK 529/2016 · Bekendtgørelse om måling af spildevand m.v.
BEK 529/2016 ст. 3
Såfremt der foreligger færre end 6 prøver i en af afgiftsperioderne i et kalenderår, skal der foretages en samlet opgørelse for hele kalenderåret. Andre kan vælge at foretage en samlet opgørelse for hele kalenderåret.
Stk. 2. Virksomheder, der foretager en samlet opgørelse for hele kalenderåret , skal foretage en foreløbig opgørelse af afgiften for hver afgiftsperiode. Den foreløbige opgørelse foretages på baggrund af prøver udtaget og analyseret i afgiftsperioden eller på baggrund af den gennemsnitlige koncentration af total-nitrogen, total-fosfor og BI5 (modificeret) i det foregående kalenderår.
Stk. 3. Efter udløbet af et kalenderår foretager virksomheden på baggrund af årets målinger, en samlet opgørelse af de udledte mængder samt afgiften heraf. Differencen mellem den foreløbige og endelige opgørelse tillægges henholdsvis fradrages i afgiftsbetalingen senest i den første afgiftsperiode i det efterfølgende kalenderår.