BEK 461/2016 · Bekendtgørelse om anvendelse m.v. af elevatorer, rulletrapper og lignende maskiner
BEK 461/2016 ст. 29
Krav efter ibrugtagning
Under nedennævnte arbejdsprocesser er arbejdsgiver ansvarlig for, at der er mindst 2 personer til stede, hvoraf den ene person skal have kvalifikationer, jf. bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, og den anden person er under dennes instruktion: 1) Ved smøring og kontrol af rulletrapper og -fortove. 2) Ved smøring og kontrol af paternosterelevatorer. 3) Såfremt der er risiko for indespærring i skakt, hvis den lodrette afstand mellem etagedøre, der kan åbnes, er over 3 m, eller på godselevatorer, hvor etagedørene ikke kan åbnes indefra.
Stk. 2. Kravet i stk. 1, nr. 3, gælder ikke for elevatorer, hvor der er installeret tovejs-kommunikationsudstyr i de områder, hvor der er risiko for indespærring.