BEK 447/2016 ст. 2
Udstedelse, overførelse og annullering af oprindelsesgaranti
En elproducent kan anmode den systemansvarlige virksomhed om at udstede oprindelsesgaranti for, at elektricitet, som er leveret til elforsyningsnettet, er fremstillet ved højeffektiv kraftvarmeproduktion.
Stk. 2. Oprindelsesgarantien udstedes for hele, afsluttede kalendermåneder. Garantien kan efter elproducentens valg udstedes for den sidst afsluttede måned eller for de sidst afsluttede 3, 6 eller 12 kalendermåneder.
Stk. 3. Hvis elproducenten anmoder herom, udsteder den systemansvarlige virksomhed løbende oprindelsesgarantier for samme periode som i stk. 2.
Stk. 4. Anmodning om udstedelse af oprindelsesgaranti skal indgives senest en måned efter afslutningen af den seneste måned, for hvilken garantien ønskes udstedt.
Stk. 5. Elproducenten kan skriftligt give tredjemand fuldmagt til at anmode om udstedelse af oprindelsesgarantier og modtage disse.