BEK 372/2016 · Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer
BEK 372/2016 ст. 29
Straf
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes efter miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, med bøde den, der, 1) overtræder § 7, stk. 1-3, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1-3, § 12, stk. 1-3, § 26, stk. 1, eller 2) undlader at afgive oplysninger efter § 8, stk. 1, 2 og 4, § 9, stk. 2, § 10, stk. 4, § 12, stk. 3, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1 og 2, eller § 33, stk. 1 og 2.
Stk. 2. På samme vis straffes efter beredskabslovens § 70, stk. 4, med bøde den, der 1) overtræder § 7, stk. 1-3, § 12, stk. 1-3, 2) undlader at ansøge om godkendelse efter § 6, stk. 1, eller 3) overtræder vilkår i en godkendelse meddelt efter § 6, stk. 1.
Stk. 3. På samme vis straffes efter § 7, stk. 2, i lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler med bøde den, der overtræder § 7, stk. 1-3, eller § 12, stk. 1-3.
Stk. 4. På samme vis straffes efter politilovens § 23, stk. 3, med bøde den, der 1) overtræder § 11, stk. 4-6, § 12, stk. 1-3, 2) undlader at indsende en sårbarhedsvurdering efter § 8, stk. 5, § 11, stk. 1, § 31, stk. 3, § 32, stk. 3, § 33, stk. 3, eller en sikringsplan efter § 11, stk. 3, 3) undlader at efterkomme påbud efter § 11, stk. 7, eller 4) ikke giver politiet adgang til at foretage tilsyn efter § 11, stk. 8.
Stk. 5. Straffen efter stk. 1 kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 6. Straffen efter stk. 3 kan under skærpende omstændigheder stige til fængsel i indtil 2 år.
Stk. 7. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.