BEK 203/2016 ст. 3
Færdselsstyrelsen træffer efter ansøgning fra et land eller en delstat afgørelse om, hvorvidt det pågældende land eller delstat opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller § 2, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. Færdselsstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Færdselsstyrelsen offentliggør løbende på styrelsens hjemmeside en opdateret liste over de lande eller delstater, der i henhold til Færdselsstyrelsens afgørelser herom opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller § 2, stk. 1, nr. 1.
Stk. 4. De lande eller delstater, der fremgår af § 1, stk. 1, nr. 1-8, i bekendtgørelse nr. 1149 af 27. oktober 2014, anses uden fornyet ansøgning for at opfylde betingelserne i denne bekendtgørelses § 1, stk. 1, nr. 1 og 2. De lande eller delstater, der fremgår af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1149 af 27. oktober 2014, anses uden fornyet ansøgning for at opfylde betingelserne i denne bekendtgørelses § 2, stk. 1, nr. 1.