Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 21/2016 · Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr

BEK 21/2016 ст. 17

Særlige regler for samlesteder

ДействуетОфициальный текст

Kreaturer på indtil seks måneder må ikke opbindes og skal opstaldes i en boks sammen med moderdyret, hvis moderdyret befinder sig på samlestedet. Moderdyret må ikke opbindes ved opstaldning sammen med kalven. Målene for boksen skal ved ophold under otte timer være mindst 2,40 m i bredden og 2,40 m i længden. Ved ophold over otte timer skal det derudover sikres, at dyrene kan vende, lægge og rejse sig samt hvile uhindret og uden at pådrage sig skader.

Stk. 2. Kreaturer over seks måneder kan opbindes, forudsat at tøjret er så langt, at dyrene uden besvær kan lægge og rejse sig uden at pådrage sig skader eller blive udsat for lidelser. Dyrene skal endvidere have mulighed for uhindret at optage foder og vand.

Stk. 3. Kreaturer over seks måneder, som ikke tidligere har været opbundet, må dog kun opbindes helt undtagelsesvist.

Stk. 4. Kreaturer, der opstaldes uden at være opbundet, må ikke være forsynet med et løsthængende tøjr, der er til væsentlig ulempe for deres bevægelsesfrihed.