Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1835/2015 · Bekendtgørelse om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under hav- og fiskeriudviklingsprogrammet og under landdistriktsprogrammet for perioden 2014-2020

BEK 1835/2015 ст. 14

Godkendelse af tilskudsberettigede lokale aktionsgrupper

ДействуетОфициальный текст

Indstillingsudvalget foretager en vurdering af de lokale udviklingsstrategier med vægt på anvendelsen af LEADER-metoden og: 1) lokalsamfundets involvering i udarbejdelse af strategien, herunder partnerskabets bredde og repræsentativitet i forhold til sammensætning af lokalsamfundet, 2) aktionsgruppens kompetencer, ressourcer og færdigheder, 3) aktionsgruppens prioritering af tværgående samarbejdsrelationer, 4) strategiens mål og indsatsers relevans og lokale forankring, 5) strategiens logiske sammenhæng og kvalitet, 6) strategiens sammenhæng med kommunale, regionale og andre udviklingsindsatser, 7) aktionsgruppens erfaringer og kompetenceniveau, herunder kompetence til kommunikation og formidling. 8) klar organisering og gennemsigtige beslutningsprocedurer i partnerskabet, 9) kritisk masse i området, 10) strategiens innovative karakter, 11) samarbejde og lokal forankring og 12) budgettets prioritering i forhold til de strategiske mål og indsatser.

Stk. 2. Indstillingsudvalget indstiller de udviklingsstrategier, som indstillingsudvalget vurderer, kan bidrage effektivt til at nå målene om vækst og udvikling, jf. § 1, stk. 3, til godkendelse i Erhvervsstyrelsen.

Stk. 3. Kun udviklingsstrategier fra lokale aktionsgrupper, der er etableret og godkendt af Erhvervsstyrelsen, kan komme i betragtning.

Stk. 4. Erhvervsstyrelsen træffer på grundlag af indstillingerne fra indstillingsudvalget afgørelse om godkendelse af lokale udviklingsstrategier.