BEK 1732/2015 ст. 4
For alle de af bekendtgørelsen omfattede øvelsesområder må støjen fra tunge våben og sprængninger udtrykt som den C-vægtede SEL-værdi pr. skud eller sprængning, ikke overstige 110 dB ved den nærmeste bolig uden for det samlede øvelsesområde, bortset fra Oksbøl, Borris, Jægerspris og Raghammer, hvor den C-vægtede SEL-værdi pr. skud eller sprængning ikke må overstige 115 dB ved den nærmeste bolig uden for det samlede øvelsesområde.
Stk. 2. For områder, der i bilag 1 er opført som type 1A- eller type 1B- områder, må skydning og anden støjende våbenbrug, herunder skydning med løs ammunition, ikke foregå fra faste stillingsområder placeret nærmere end 200 m fra nærmeste bolig beliggende uden for det samlede øvelsesområde.
Stk. 3. Anvendelse af andre støjkilder, f.eks. bæltekøretøjer, generatorer m.v. i de i bilag 1 nævnte områder må ikke foregå stationært i områder placeret nærmere end 200 meter fra nærmeste bolig beliggende uden for det samlede øvelsesområde.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke for et midlertidigt opholdssted for flygtninge, hvis kommunalbestyrelsen har meddelt dispensation efter § 5 u, stk. 1, eller tilladelse efter § 5 u, stk. 1–3, i lov om planlægning, der muliggør etablering af et opholdssted på et støjbelastet areal.