Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1496/2015 · Bekendtgørelse om opdræt af fjervildt

BEK 1496/2015 ст. 25

Almindelige bestemmelser

ДействуетОфициальный текст

Ved opdræt eller hold af gråænder, tamænder eller gæs, må sådanne dyr ikke have fysisk kontakt med andet fjerkræ, herunder andet fjervildt, eller andre fugle i fangenskab.

Stk. 2. Indhegninger, volierer, løbegårde, stalde, huse, drikkevand, foder, ventilationssystem, udmugningsanlæg, rugemaskiner, ægopbevaringsrum, æggebakker og lignende må ikke ved placering eller på anden vis udgøre en risiko for smitteoverførsel af aviær influenza virus mellem på den ene side gråænder, tamænder eller gæs og på den anden side andet fjerkræ, herunder andet fjervildt, eller andre fugle i fangenskab.

Stk. 3. Der må ikke anvendes samme udstyr, redskaber, fodtøj m.v. i løbegårde, stalde, huse og lignende, eller samme transportmidler og transportkasser mellem på den ene side gråænder, tamænder eller gæs og på den anden side fjerkræ herunder andet fjervildt, eller andre fugle i fangenskab, med mindre materiellet er blevet rengjort og desinficeret efter anvendelse.

Stk. 4. Ved opdræt eller hold af gråænder samtidigt med tamænder eller gæs, må tamænderne eller gæssene: 1) kun have adgang til udendørsbassiner, herunder anlagte og naturlige søer og vandhuller, hvis bassinerne er afskærmet eller tilsvarende således, at større vilde fugle ikke kan få adgang til bassinet. Afskærmning kan ske ved udspænding af net eller tråd eller ved at anbringe udendørsbassiner under fast tag på et indhegnet område, og 2) ikke indsættes i andre besætninger.