BEK 1208/2015 · Bekendtgørelse om tilskud til etablering af særlige levesteder for bilag IV-arter
BEK 1208/2015 ст. 11
Tilskudsberettigede udgifter
De tilskudsberettigede projektudgifter kan ikke omfatte 1) udgifter, hvortil der gives andre EU-tilskud, 2) udgifter, hvortil der er modtaget tilskud fra anden offentlig myndighed, 3) udgifter til køb af brugt udstyr og brugt materiel, 4) udgifter til leje og leasing af udstyr og materiel, 5) moms, medmindre denne endeligt bæres af tilsagnshaver, 6) finansierings-, revisions-, advokat- og pengeinstitutomkostninger, 7) udgifter i form af naturalydelser, som omhandlet i artikel 69, i forordning nr. 1303/2013, 8) udgifter vedrørende aktiviteter, som tilsagnshaver eller en ejer eller en forpagter af arealet, hvor projektet ligger, er forpligtet til at gennemføre i medfør af anden lovgivning, 9) udgifter, som tilsagnshaver har afholdt, inden NaturErhvervstyrelsen har givet tilsagn eller givet tilladelse til at igangsætte projektet, 10) udgifter til simple genanskaffelser, 11) almindelige driftsomkostninger, 12) udgifter til forskning og teknologisk udvikling, 13) udgifter til at etablere offentlig adgang op til og inden for projektet og parkeringsområde og til at opstille standere med information, eller 14) udgifter til at varetage sædvanlige myndighedsopgaver.