Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1201/2015 · Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

BEK 1201/2015 ст. 13

Henholdsvis operatører og ejere med sikkerhedsorganisation

ДействуетОфициальный текст

Henholdsvis operatøren og ejeren fastsætter i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne det nødvendige antal sikkerhedsgrupper og medlemmer af sikkerhedsudvalg ud fra et nærhedsprincip.

Stk. 2. Antallet af sikkerhedsgrupper og medlemmer af sikkerhedsudvalget på det enkelte anlæg skal fastsættes således, at sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg til enhver tid kan løse sine opgaver på tilfredsstillende måde i forhold til 1) anlæggets ledelsesstruktur, 2) anlæggets øvrige struktur, herunder indretning og størrelse, 3) anlæggets sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, herunder arbejdets art, farlighed, risici og positive arbejdsmiljøfaktorer, 4) arbejdets organisering, herunder anvendelse af skiftehold, jf. § 24, stk. 4, 5) særlige ansættelsesformer og 6) andre hensyn, som påvirker sikkerhedsorganisationens opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed.

Stk. 3. Antallet af sikkerhedsrepræsentanter skal endvidere fastsættes således, at alle ansatte kan komme i kontakt med deres sikkerhedsrepræsentanter, og at de ansatte kan drøfte forhold vedrørende sikkerhed og sundhed med medlemmer af sikkerhedsorganisationen inden for de ansattes arbejdstid.

Stk. 4. Der skal være mindst det samme antal sikkerhedsrepræsentanter som arbejdsledere i sikkerhedsorganisationen.