BEK 842/2015 ст. 16
Anvendelsesområde og definitioner
Den, der forestår arbejdsmedicinske undersøgelser, jf. § 14, stk. 3, indsender resultaterne heraf til Arbejdstilsynet og orienterer den undersøgte ansatte om resultatet. Dette skal på anmodning meddeles den ansatte skriftligt. Resultaterne må ikke overlades til arbejdsgiveren.
Stk. 2. Arbejdstilsynet orienterer virksomheden, hvis resultaterne af den arbejdsmedicinske undersøgelse giver anledning til at træffe nye foranstaltninger, herunder ajourføring af risikovurderingen efter § 7, stk. 1, løbende helbredsundersøgelse for de ansatte samt foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse.