BEK 822/2015 · Bekendtgørelse om afviklingsforanstaltninger
BEK 822/2015 ст. 10
Generalforsamling, repræsentantskab og vedtægter
Indkaldelse til generalforsamling eller repræsentantskabsmøde, der afholdes i den kritiske fase, skal offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system og på Finansiel Stabilitets hjemmeside hurtigst muligt og senest på dagen for afholdelse af generalforsamling eller repræsentantskabsmøde, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Indkaldelse til og afholdelse af ekstraordinær generalforsamling eller ekstraordinært repræsentantskabsmøde, jf. § 7, stk. 3, skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i selskabslovens kapitel 6 og § 67 i lov om finansiel virksomhed, jf. dog stk. 3 og § 11, stk. 2 og 3, i denne bekendtgørelse. Indkaldelse og protokol offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system og på Finansiel Stabilitets hjemmeside.
Stk. 3. Generalforsamling eller repræsentantskabsmøde, jf. stk. 1 eller 2, afholdes på Finansiel Stabilitets hjemsted medmindre andet fremgår af indkaldelsen.
Stk. 4. Ved afholdelse af generalforsamling eller repræsentantskabsmøde, jf. stk. 1, vælges en dirigent til at lede generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet og sikre, at dette afholdes på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde. Der skal føres en protokol over forhandlingerne. Alle beslutninger skal indføres i protokollen, der skal underskrives af dirigenten og senest to uger efter generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødets afholdelse være offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system og på Finansiel Stabilitets hjemmeside.
Stk. 5. Afholdelse af generalforsamling eller repræsentantskabsmøde, jf. stk. 1, er åben for pressen, medmindre særlige hensyn til fortrolighed begrunder andet.
Stk. 6. Stk. 1 og 3-5 finder tilsvarende anvendelse for et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab.