BEK 302/2015 ст. 33
Arbejdssted og arbejdsplads
Alle steder under jord, hvor adgang er tilladt, skal have tilstrækkelig ventilation. Behovet for ventilation og ventilationssystemets udformning skal planlægges og dokumenteres inden arbejdet påbegyndes. Ventilationssystemet skal dimensioneres så luftkvaliteten i færdsels- og arbejdszoner er tilfredsstillende.
Stk. 2. Der skal sørges for kontinuerlig ventilation med tilstrækkelig kapacitet til at sikre: 1) Frisk luft. 2) Luft så risikoen for eksplosion og for støv er under kontrol. 3) Luft så arbejdsforholdene er tilfredsstillende mens arbejdet pågår, under hensyn til de arbejdsmetoder som anvendes og den fysiske belastning som de ansatte udsættes for.
Stk. 3. Hvis naturlig ventilation ikke tilfredsstiller kravene, skal ventilationen sikres ved mekanisk ventilation. Ventilationsanlægget skal være forsynet med en kontrolanordning med alarm, der i form af et lys- eller lydsignal angiver, hvis ventilationsanlæggets funktion er utilstrækkelig.
Stk. 4. Nødventilation skal være begrænset til arbejde med forberedelse af driften og til nedlukningsarbejde, og til steder, direkte knyttet til hovedventilationens luftstrøm. Produktionssteder kan ventileres ved hjælp af nødventilation, såfremt der er truffet hensigtsmæssige, supplerende forholdsregler for at sikre de ansattes sikkerhed og sundhed.
Stk. 5. Ventilationsanlægget skal løbende kontrolleres og vedligeholdes. Ventilationsparametrene skal måles og registreres regelmæssigt.