BEK 65/2015 · Bekendtgørelse om pulje til busfremkommelighed
BEK 65/2015 ст. 9
Trafikstyrelsen giver meddelelse til ansøgerne, jf. § 4, om beslutninger om tildeling af tilskud til de enkelte busfremkommelighedsprojekter, jf. § 7, og forestår den praktiske udbetaling af puljemidler.
Stk. 2. Ændring af et projekt kan godkendes af Trafikstyrelsen på betingelse af, at ændringen efter Trafikstyrelsens vurdering er i overensstemmelse med projektets formål jf. projektbeskrivelsen. Ansøgning om ændring af et projekt skal godkendes af Trafikstyrelsen, inden ændringen iværksættes.
Stk. 3. Tilskudsmodtager skal en gang om året afrapportere om projektets status til Trafikstyrelsen. Årlige afrapporteringer skal foreligge i løbet af januar og skal omfatte det foregående år. Der skal endvidere foretages afrapportering af det endelige projekt.
Stk. 4. Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at reglerne i denne bekendtgørelse overholdes, og kan i den forbindelse anmode om enhver oplysning til brug herfor fra ansøgeren eller tilskudsmodtageren.
Stk. 5. I det omfang ansøgeren anvender samarbejdsparter, er ansøgeren forpligtet til i nødvendigt omfang at fremskaffe oplysninger fra den pågældende samarbejdspart.
Stk. 6. Tilskudsmodtager skal straks underrette Trafikstyrelsen, hvis 1) der foreligger forhold, som efter stk. 7 kan medføre krav om helt eller delvist bortfald af tilskud eller tilsagn om tilskud, 2) der foreligger forhold, som efter § 10 kan medføre krav om hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud, eller 3) tilskudsmodtager skifter revisor i løbet af projektperioden.
Stk. 7. Trafikstyrelsen påser, at tilskuddet bortfalder, hvis 1) ansøger eller tilskudsmodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger, 2) ansøger eller tilskudsmodtager tilsidesætter sin underretningspligt efter stk. 6, 3) projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med den godkendte ansøgning, 4) betingelserne for tilskud, herunder den til enhver tid gældende instruks for regnskab og den til enhver tid gældende revisionsinstruks, ikke opfyldes, eller 5) midlerne har været anvendt til andre formål end beskrevet i projektbeskrivelsen.