Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1451/2014 · Bekendtgørelse om oplysningspligt for modtagere af HNS-stoffer transporteret i bulk i skib

BEK 1451/2014 ст. 1

ДействуетОфициальный текст

Den, som i danske havne, olieterminaler eller andre anløbssteder modtager HNS-stoffer transporteret i bulk i skib, skal inden den 15. marts give oplysninger om navn og adresse samt det modtagne kvantum i det forudgående år til Søfartsstyrelsen, jf. dog stk. 2. Dette gælder også, når HNS-stofferne modtages i toldfrie områder. Oplysningerne skal indgives på blanketter, der kan downloades fra Søfartsstyrelsens hjemmeside (www.dma.dk).

Stk. 2. Oplysningspligten efter stk. 1 indtræder, når der inden for et kalenderår modtages 1) mindst 150.000 tons tung olie omfattet af lovens § 191, stk. 4, jf. dog stk. 3, 2) en hvilken som helst mængde flydende naturgas af lette kulbringer med metan som hovedbestanddel (LNG), eller 3) mindst 15.000 tons andre HNS-stoffer.

Stk. 3. Oplysningspligt efter stk. 2, nr. 1, om tung olie vil være opfyldt, hvis der allerede er foretaget indberetning om modtaget tung olie efter reglerne om danske oliemodtageres oplysnings- og bidragspligt til den internationale fond for erstatning af skader ved olieforurening, 1992 (1992-fondskonventionen) og protokollen af 2003 til 1992-fondskonventionen (den supplerende fond).

Stk. 4. Med HNS-stoffer forstås i denne bekendtgørelse stoffer, som er omfattet af sølovens § 212. Da der løbende sker justeringer i listen, kan detaljerede oplysninger om, hvilke stoffer, der er HNS-stoffer, findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside (www.dma.dk).

Stk. 5. Modtager af HNS-stoffer er ikke forpligtede til at betale bidrag til HNS-fonden, før 2010 HNS-konventionen træder i kraft med virkning for Danmark.