BEK 819/2014 ст. 1
Bekendtgørelsen finder anvendelse på enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden, der ejer en kvalificeret andel i en virksomhed, der søger om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, jf. § 11, stk. 3, nr. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder tilsvarende anvendelse på enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden, der påtænker direkte eller indirekte 1) at erhverve en kvalificeret andel i en forvalter af alternative investeringsfonde, jf. § 11, stk. 6, 1. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., eller 2) at forøge en kvalificeret andel i en forvalter af alternative investeringsfonde, som medfører, at den kvalificerede andel udgør eller overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører, at forvalteren bliver en dattervirksomhed, jf. § 11, stk. 6, 2. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse ved ansøgning om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde fra virksomheder, der har tilladelse efter § 10 i lov om finansiel virksomhed som investeringsforvaltningsselskaber.