BEK 768/2014 ст. 24
Genhusning
Genhusning forudsætter, at der indgås en aftale mellem beboeren og Metroselskabet I/S, der skal indeholde følgende vilkår: 1) Beboeren skal afholde samtlige udgifter forbundet med den hidtidige bolig. 2) Metroselskabet I/S skal over for beboeren yde et beløb, svarende til samtlige udgifter forbundet med genhusningsboligen, jf. dog stk. 2. 3) Forbrugsafhængige udgifter (el, gas, vand og varme m.v.) afholdes af beboeren i begge boliger. 4) Beboeren og dennes husstand har fortsat adgang til den hidtidige bolig, men den hidtidige bolig må ikke udlejes, anvendes til beboelse eller tages i brug til erhverv. 5) Overtrædelse af genhusningsaftalen kan medføre, at genhusningsaftalen straks bringes til ophør, hvorved udgiftsrefusionen ophører. Derefter er husstanden alene berettiget til kompensation, jf. § 10.
Stk. 2. § 17 finder tilsvarende anvendelse for beboere, der indgår aftale om genhusning. Oplysninger om beløb, der skal ydes af Metroselskabet I/S efter § 17, skal optages i genhusningsaftalen.