BEK 768/2014 ст. 2
Anvendelsesområde, definitioner mv.
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Beboer: En person, der er fyldt 18 år, som har bopæl i en ejendom ved en byggeplads, der er omfattet af § 1, og som ifølge støjudbredelseskort udarbejdet i medfør af § 4, er berettiget til kompensation. 2) Bopæl: Det sted (en bolig), hvor en person eller en husstand regelmæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor denne har sine ejendele. Flytning til erstatningsbolig og genhusning betragtes som midlertidigt fravær. 3) Husstand: Samtlige beboere på en bopæl uanset relationerne mellem dem. 4) Aftenperiode: Periode i tidsrummet fra kl. 18.00 til kl. 22.00 på hverdage og fra kl. 16.00 til kl. 22.00 på lørdage, søndage og helligdage. 5) Natperiode: Periode i tidsrummet fra kl. 22.00 til kl. 7.00 på hverdage og fra kl. 22.00 til kl. 9.00 på lørdage, søndage og helligdage. 6) Støj: Når det beregnede maksimale støjniveau som en bolig udsættes for ved boligens facade ud fra det maksimalt tilladte støjniveau fastsat i medfør af § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 767 af 25. juni 2014 om forurening og gener fra anlægget af Cityringen, i aftenperioden overstiger 60 dB(A) og i natperioden overstiger 55 dB(A).