Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 658/2014 · Bekendtgørelse om indberetning og registrering af jordforureningsdata

BEK 658/2014 ст. 6

Regionsrådets indberetning af data og oplysninger om jordforureninger til statistisk formål

ДействуетОфициальный текст

Regionsrådet skal én gang årligt senest den 1. maj skriftligt indberette oplysninger om det foregående kalenderårs gennemførte aktiviteter efter loven, som ikke indberettes til DKjord eller Danmarks Arealinformation, til Miljøstyrelsen.

Stk. 2. Forud for fremsendelse af den skriftlige indberetning skal regionsrådet sikre, at der er overensstemmelse mellem oplysningerne i regionsrådets indberetning til DKjord og Miljøstyrelsen.

Stk. 3. Indberetningen efter stk. 1 skal indeholde følgende: 1) En regnskabsoversigt over regionsrådets udbetalinger og årsværk på jordforureningsområdet i det foregående kalenderår ekskl. personaleomkostninger. Alle udgifter i regnskabsoversigten opgøres eksklusiv moms, og disponeringer under værditabsordningen skal ikke indgå i opgørelsen. Budgetoverførsler fra indberetningsåret til det efterfølgende finansår skal anføres. Regnskabsoversigten skal være specificeret på: a) ledelse og planlægning, b) IT og data, c) borgerrettede opgaver, d) vidensniveau 1-kortlægning, e) indledende undersøgelser, f) videregående undersøgelser, g) projektering og etablering af afværgetiltag, h) drift og overvågning, og i) tværgående projekter, herunder udviklingsprojekter (eksklusiv IT), jf. Miljøstyrelsens »Skema til blok­ind­deling af økonomi og årsværk«, der er tilgængelig på www.mst.dk. 2) En beskrivelse af indholdet af tværgående projekter (regnskabsoversigtens punkt i). 3) Oplysning om antal årsværk beskæftiget på jordforureningsområdet i regionen opgjort samlet. Årsværk skal opgøres inklusiv ledelse. 4) Aktivitetsplaner for det efterfølgende budgetår sat i relation til regionsrådets målsætninger samt de forventede omkostninger hertil. Der redegøres endvidere for regionsrådets prioritering af henholdsvis grundvands-, overfladevands-, natur- og arealanvendelseshensyn. 5) Budgettet for det efterfølgende budgetår specificeret på samme måde som regnskabsoversigten for det forløbne kalenderår. Desuden skal det budgetterede antal beskæftigede på jordforureningsområdet i regionen op­ly­ses samlet. Årsværk skal opgøres inklusiv ledelse. 6) Oplysninger om større forureningssager, hvor udgifterne til oprydning forventes at overstige 10 mio. kr., og hvor forureningen kan have skadelig virkning på den nuværende arealanvendelse eller på grundvand, der skal anvendes til drikkevandsforsyning eller overfladevand. Oplysningerne skal afleveres i skemaet »Ekstra data til den skriftlige indberetning«, der er tilgængeligt på www.mst.dk.