BEK 524/2014 · Bekendtgørelse om støtte fra pulje målrettet shredderbranchen
BEK 524/2014 ст. 10
Løbende rapportering om status
Projektholder skal halvårligt sende en statusrapport til Erhvervsstyrelsen efter nærmere anvisning.
Stk. 2. Statusrapporten skal indeholde: 1) Status for projektets gennemførelse i den pågældende periode samt angivelse af, hvordan projektet gennemføres i henhold til det accepterede tilsagn. 2) Status på projektets økonomi, herunder: a) en specificeret regnskabsoversigt for de faktiske bogførte, godkendte og betalte støtteberettigede projektomkostninger i den pågældende periode, som er i overensstemmelse med det godkendte budgets specifikationer, og b) en anmodning om udbetaling af tilskud fra puljen.
Stk. 3. Regnskabsoversigt i statusrapporter med anmodning om udbetaling af 1.000.000 kr. eller derover skal revideres efter bestemmelserne i den revisionsinstruks, der sendes sammen med tilsagnet til projektholder.
Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan anmode projektholder og samarbejdspartnere om supplerende oplysninger om projektets forløb og kræve samtlige regnskabsbilag indsendt til gennemsyn.