BEK 389/2014 ст. 4
Kontrol på oprindelsesstedet
Eksportører af produkter til andre samhandelslande skal ved egenkontrol sikre, at produkterne er forarbejdede, behandlede, opbevarede, transporterede, mærkede og etiketterede i henhold til de gældende bestemmelser for fri omsætning i samhandelsområdet.
Stk. 2. Eksportørerne skal sikre, at produkter, som skal ledsages af foreskrevne dokumenter i original, under hele transporten frem til modtageren er ledsaget af disse. Modtagevirksomheden skal være anført i disse foreskrevne dokumenter.
Stk. 3. Hvis de i stk. 1 omhandlede produkter er bestemt til flere forskellige modtagevirksomheder, skal produkterne udføres i et antal partier, der svarer til antallet af bestemmelsessteder. Hvert parti skal i givet fald ledsages af de i stk. 2 omhandlede dokumenter i original.