Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1658/2013 · Bekendtgørelse om adgang til kommunale og regionale sundhedsydelser, der ikke er sygehusbehandling, til personer fra andre EU/EØS-lande, Færøerne og Grønland

BEK 1658/2013 ст. 5

ДействуетОфициальный текст

Regionsråd og kommunalbestyrelser skal opkræve betaling for behandling efter §§ 2 og 3.

Stk. 2. Betalingen fastsættes til den gældende mellemregionale eller mellemkommunale afregningstakst inkl. lønsumsafgift for den pågældende ydelse. Er der ikke fastsat en afregningstakst for ydelsen fastsætter regionsrådet eller kommunalbestyrelsen en pris svarende til regionens eller kommunens faktiske udgifter ved at levere den pågældende ydelse. Prisfastsættelsen skal ske på en gennemsigtig måde ud fra på forhånd fastlagte og kendte objektive kriterier, der ikke må indebære forskelsbehandling af personer uden bopæl i Danmark.

Stk. 3. Betalingen inkluderer udgifter til nødvendig tolkning, i det omfang dette ikke er inkluderet i en mellemregional eller mellemkommunal afregningstakst, jf. stk. 2.

Stk. 4. Prisen for behandlingen, eller alternativt kriterierne for fastsættelsen af prisen, jf. stk. 2, 2. og 3. pkt., oplyses til patienten forud for behandlingens start.

Stk. 5. Betalingen skal opgøres og afkræves endeligt i forbindelse med eller umiddelbart efter behandlingens afslutning.

Stk. 6. Ved opkrævning af betaling udsteder regionen eller kommunen en faktura med angivelse af afregningstaksten, eller alternativt beregningen af de faktiske udgifter til levering af ydelsen, jf. stk. 2.

Stk. 7. Regionsrådet eller kommunalbestyrelsen kan stille krav om kaution for betalingens rettidige erlæggelse eller krav om depositum.