Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1555/2013 · Bekendtgørelse om seniorførtidspension

BEK 1555/2013 ст. 3

ДействуетОфициальный текст

Retten til at få behandlet en ansøgning om førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension, jf. lovens § 17, stk. 3, er betinget af, at ansøgeren forud for ansøgningen har aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Personer, der forud for ansøgningen har indkomst, der midlertidigt træder i stedet for en arbejdsindkomst, f.eks. sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, støtte efter lov om social service til pasning af nærstående alvorligt syge eller døende og til pasning af børn med handicap eller langvarig lidelse, anses for at opfylde kravet om aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Personer, der kortvarigt har modtaget kontanthjælp, har været uden indtægt eller lignende forud for ansøgningen, kan efter kommunalbestyrelsens konkrete vurdering anses for at opfylde kravet om aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 4. Personer, der inden for de seneste 5 år helt eller i betydeligt omfang er ophørt med at arbejde af helbredsmæssige grunde, kan efter kommunalbestyrelsens konkrete vurdering anses for at opfylde kravet om aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. I vurderingen kan karakteren af arbejdet i tidligere arbejdsforhold indgå, herunder antallet af arbejdstimer sammenholdt med antal arbejdsår, og om ansøgerens helbredsforhold er påvirket efter mange års arbejdsmarkedstilknytning.