Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1394/2013 · Bekendtgørelse om dykkermateriel

BEK 1394/2013 ст. 5

ДействуетОфициальный текст

Til en SCUBA-udrustning, der anvendes med atmosfærisk luft eller nitrox som åndemiddel, og som anvendes, markedsføres, udlånes eller udlejes til rekreativ dykning, skal følgende udstyr være CE-mærket efter regler fastsat af Arbejdstilsynet eller af en EU- eller EØS-medlemsstat i henhold til værnemiddeldirektivet: 1) Åndemiddelkilde med tilhørende sikkerhedsfunktion, 2) bæresele med fastgørelsesarrangement, 3) reduktions- og doseringsventiler, 4) hjelm, helmaske eller halvmaske, dersom bidemundstykke anvendes, 5) slangeforbindelser med nødvendigt armatur, 6) redningsdragt velegnet til dykning, 7) afbalanceringsvest, 8) dragt, og 9) instruktion om anvendelse og vedligeholdelse med dansk tekst.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, skal trykflasker anvendt som åndemiddelkilde dog kun opfylde de for trykflasker i almindelighed gældende regler.

Stk. 3. En SCUBA-udrustning, der anvendes, markedsføres, udlånes eller udlejes til dykkerarbejde, skal opfylde bestemmelsen i stk. 1, og der skal endvidere indgå et telefonanlæg.

Stk. 4. I forbindelse med markedsføring, udlån eller udlejning af dykkermateriel til udenlandske dykkere kan den i stk. 1, nr. 9, nævnte instruks i stedet affattes på et for de pågældende forståeligt sprog.