Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 592/2013 · Bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum

BEK 592/2013 ст. 4

Indkøb og fordeling af kunstværker til det offentlige rum

ДействуетОфициальный текст

Statens Kunstfond skal placere indkøbte kunstværker på statslige, regionale, kommunale og andre institutioner. Fordeling af indkøbte kunstværker foregår ved, at institutionerne får de indkøbte værker stillet til rådighed i en periode på mindst 5 år og maksimalt 10 år, jf. § 5, og udstiller værkerne, hvortil offentligheden har adgang.

Stk. 2. Fordeling af indkøbte kunstværker foregår efter ansøgning fra den pågældende institution eller på udvalgenes eget initiativ.

Stk. 3. De indkøbte kunstværker skal fordeles, så de kommer offentligheden og videre kredse til gode. I fordelingen bør en videst mulig geografisk spredning tilsigtes.

Stk. 4. Fordeling af de indkøbte værker sker på baggrund af de indkøbende udvalgs vurdering af den ansøgende institutions arkitektoniske kvaliteter, grad af offentlighed, egnethed til præsentation og udstilling af værker samt værkernes tilgængelighed og de bevaringsmæssige forhold.

Stk. 5. Statens Kunstfond fastsætter de nærmere vilkår for placering af fondens værker, herunder institutionens ansvar for opbevaring af værkerne.