BEK 417/2013 ст. 7
Kommunalbestyrelserne i de kommuner, der er nævnt i § 1, kan etablere og administrere en tilladelsesordning for udlejningsvirksomhed, der overholder krav fastsat i kap. III, om tilladelser i Europaparlamentets og Rådets Direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (Servicedirektivet). Forskrifter vedrørende tilladelsesordningen offentliggøres i henhold til § 9.
Stk. 2. Hvis der er etableret en tilladelsesordning, jf. stk. 1, må udlejningsvirksomhed med fartøjer til sejlads kun drives med tilladelse fra de i stk. 1 nævnte kommunalbestyrelser, som i fællesskab fastsætter vilkårene for udlejning.
Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen modtager en ansøgning om tilladelse til at drive udlejningsvirksomhed, sendes en kvittering til ansøgeren med oplysning om 1) fristen for meddelelse af afgørelse og 2) klagemuligheder.