BEK 160/2013 · Bekendtgørelse om standarder for it-anvendelsen i sundhedsvæsenet
BEK 160/2013 ст. 5
Ved godkendelse af en standard, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, fastlægger NSI en af følgende anbefalingsgrader for standarden: 1) Standard, der er obligatorisk, og skal anvendes i både eksisterende og nye it-løsninger, jf. katalog over standarder på sundheds-it området. 2) Standard, der er anbefalet, og skal anvendes, medmindre særlige omstændigheder kan begrunde en afvigelse herfra. 3) Standard, der er opretholdt, og fortsat kan anvendes i eksisterende it-løsninger, men er erstattet en ny standard, og derfor ikke bør anvendes i nye it-løsninger. 4) Standard, der er frarådet, fordi den generelt ikke længere anvendes, og der ikke er sikkerhed for support eller vedligeholdelse, og som hverken bør anvendes i eksisterende eller i nye it-løsninger, medmindre særlige omstændigheder kan begrunde en afvigelse herfra.
Stk. 2. NSI kan også fastsætte andre anbefalingsgrader for en standard.
Stk. 3. De statslige myndigheder, regioner, kommuner, private sygehuse eller klinikker m.v., som ikke ønsker at anvende en standard, som er anbefalet, jf. stk. 1, nr. 2, eller ønsker at anvende en standard, der er frarådet, jf. stk. 1, nr. 4, skal forinden indsende en nærmere begrundelse herfor til NSI.