BEK 1293/2012 · Bekendtgørelse om udbetaling af visse pensionsordninger ved livstruende sygdom
BEK 1293/2012 ст. 14
Sygdomme der anses for livstruende
SKAT kan efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen tillade, at der betales afgift efter § 1, stk. 1, ved udbetaling fra en kapitalforsikring, opsparing i pensionsøjemed eller supplerende éngangsydelse fra en pensionskasse og ingen afgift efter § 1, stk. 2, ved udbetaling fra en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum fra en pensionskasse, hvis ejeren lider af en livstruende sygdom, der ikke er omfattet af §§ 2-13. Afgørelsen skal træffes på grundlag af en individuel diagnose stillet af en læge. Ved afgørelsen tages der hensyn til, om sygdommen i henseende til forkortelse af personens forventede restlevetid må anses for ligestillet med én eller flere af de sygdomme, der fremgår af §§ 2-13. Sundhedsstyrelsen kan til brug for den i 1. og 2. pkt. nævnte udtalelse indhente sådanne yderligere oplysninger, som skønnes nødvendige, herunder oplysninger hos den læge, der har stillet diagnosen.
Stk. 2. Ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indgives til SKAT. Lægeerklæring og eventuelle medfølgende lægelige oplysninger kan indeholdes i lukket kuvert stilet til Sundhedsstyrelsen.