BEK 1010/2012 · Bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR)
BEK 1010/2012 ст. 19
Kommunal ajourføring af BBR
Kommunalbestyrelsen skal ajourføre BBR i takt med, at data fra byggesagsbehandling, miljøsagsbehandling m.v. etableres eller oplysninger modtages fra ejendomsejere.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ajourføre BBR i følgende tilfælde: 1) når der modtages fyldestgørende ansøgning om byggetilladelse eller anmeldelse af byggeri, jf. § 20, 2) når der udstedes byggetilladelse eller gives kvittering for anmeldelse, 3) når der påbegyndes byggeri, som kræver byggetilladelse, 4) når byggeri fuldføres eller faktisk bliver taget i brug, 5) når der modtages oplysning om ændring i anvendelsen af bygninger, bolig- eller erhvervsenheder, 6) når der modtages oplysninger om, at installationsforhold m.v. ændres uden byggesagsbehandling, 7) når der modtages oplysninger om, hvorvidt der er tegnet en byggeskadeforsikring, 8) når anmeldelse om opdeling eller ændring af opdeling af en bygning i ejerlejligheder er tinglyst, 9) når eksisterende bolig-, brugs- eller erhvervsareal tillades ned- eller sammenlagt, 10) når der modtages oplysning om, at byggeri nedrives, 11) når ejeren meddeler ændringer vedrørende fejl og mangler i oplysningerne til kommunen og 12) når kommunalbestyrelsen i øvrigt konstaterer eller bliver bekendt med, at de i BBR registrerede oplysninger ikke er korrekte.