BEK 994/2012 · Bekendtgørelse for Færøerne om pas m.v.
BEK 994/2012 ст. 8
Udstedelse af pas
De i § 7 nævnte krav til dokumentation for pasansøgerens identitet kan fraviges, hvis politiet kender pasansøgeren, eller hvis pasansøgeren godtgør sin identitet ved besvarelse af kontrolspørgsmål. I særlige tilfælde kan pasansøgeren i stedet godtgøre sin identitet ved, at en person, der kan godtgøre sin egen identitet, jf. § 7, møder sammen med ansøgeren og skriftligt bevidner, at ansøgeren er den, ansøgeren udgiver sig for at være (vitterlighedsvidne).
Stk. 2. Politiet kan om nødvendigt kræve, at ansøgeren, uanset om § 7 er opfyldt, godtgør sin identitet i overensstemmelse med stk. 1 i nærværende bestemmelse.