BEK 515/2012 ст. 22
Hygiejnecertifikater til skibe
Det i §§ 20, stk. 2, og 21, stk. 2, omtalte ekspeditionsgebyr tilkommer vedkommende certifikatberettigede epidemikommission eller den, som kommissionen har bemyndiget til at udstede fritagelsescertifikat for hygiejnekontrol af skibe eller certifikat for hygiejnekontrol af skibe.
Stk. 2. En gang årligt den 1. januar, første gang 1. januar 2013, pris- og lønreguleres det beløb, der er nævnt i § 20, stk. 2 og § 21, stk. 2. Beløbets størrelse fastsættes af de færøske sundhedsmyndigheder. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.