BEK 370/2012 ст. 10
Tilsagnsperiode og betingelser for tilsagn
Tilsagn om tilskud for et areal er betinget af, 1) at der for arealet ikke ved tilsagnsperiodens begyndelse og med virkning inden for tilsagnsperioden foreligger forpligtelse til udtagning af produktion som følge af tilsagn om tilskud i medfør af anden lovgivning, aftale, der indebærer betaling for den nævnte regulering, anden servitut end de i § 8 omhandlede eller pligt, der er pålagt i medfør af anden lovgivning, 2) at der for arealet ikke med virkning ved tilsagnsperiodens begyndelse foreligger tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 eller tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger eller bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder, 3) at der for arealet ikke med virkning ved tilsagnsperiodens begyndelse foreligger tilsagn om tilskud til braklagte randzoner, til miljøbetinget tilskud eller til opretholdelse af ændret afvanding i medfør af landdistriktsloven eller tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 1019 af 26. august 2010 om tilskud til fastholdelse af vådområder, og 4) at der for arealet ikke med virkning for et kalenderår, hvor et tilsagnsår begynder eller udløber, ydes særlig støtte, som omhandlet i artikel 68 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, bortset fra særlig støtte til pleje af støtteberettigede græsarealer under enkeltbetalingsordningen.
Stk. 2. Tilsagn om tilskud til fastholdelse af naturlige vandstandsforhold for et areal er endvidere betinget af, at arealet ikke ved tilsagnsperiodens begyndelse er ejet af en offentlig institution, en offentlig virksomhed eller et kommunalt fællesskab.