Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 258/2012 · Bekendtgørelse for Færøerne om store engagementer

BEK 258/2012 ст. 4

ДействуетОфициальный текст

De enkelte dele af engagementet skal opgøres i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse for Færøerne om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., medmindre andet er fastsat i denne bekendtgørelse, jf. dog § 145, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.

Stk. 2. Ikke-balanceførte poster, jf. bilag 4 til bekendtgørelse for Færøerne om kapitaldækning, indgår i engagementsopgørelsen med den nominelle værdi efter hensættelser.

Stk. 3. Værdipapirer og finansielle instrumenter, der indgår i puljeordninger, hvor hele det positive eller negative afkast af puljen tilfalder eller dækkes af kunderne, indgår ikke i engagementsopgørelsen.

Stk. 4. Afledte finansielle instrumenter, der er omfattet af bilag 17 til bekendtgørelse for Færøerne om kapitaldækning, samt terminsforretninger skal medregnes i engagementet med modparten i overensstemmelse med reglerne for opgørelse af modpartsrisiko i kapitel 6 i bekendtgørelse for Færøerne om kapitaldækning.

Stk. 5. Værdipapirfinansieringsinstrumenter medregnes i engagementsopgørelsen som udlån. Har virksomheden tilladelse til at benytte den interne modelmetode for modpartsrisiko (EPE-modeller), i henhold til § 49 i bekendtgørelse for Færøerne om kapitaldækning, kan virksomheden i stedet anvende denne model ved opgørelsen af engagementer hidrørende fra værdipapirfinansieringsinstrumenter.

Stk.6. Såfremt et køb eller et salg af værdipapirer eller råvarer, herunder spotforretninger, terminsforretninger og andre forretninger med fysisk levering, ikke er afviklet senest ved begyndelsen af den sjette arbejdsdag efter den aftalte afviklingsdag, indgår de pågældende værdipapirers markedsværdi på opgørelsesdagen minus den aftalte afviklingspris i engagementet med modparten, hvis forskellen er positiv. Ved salg af værdipapirer opgøres engagementet som den aftalte afviklingspris minus de pågældende værdipapirers markedspris på opgørelsesdagen, hvis forskellen er positiv.

Stk. 7. Såfremt virksomheden har betalt for værdipapirer eller råvarer før levering eller har leveret værdipapirer eller valuta i handelsbeholdningen, før den har modtaget betaling, indgår det forfaldne beløb i engagementet med modparten fra begyndelsen af den sjette arbejdsdag efter første aftalte forfaldsdag og frem til, at tilgodehavendet, værdipapirerne eller råvarerne enten betales, leveres eller afskrives.

Stk. 8. For valutatransaktioner finder stk. 6 og 7 tilsvarende anvendelse, dog medregnes engagementet fra begyndelsen af den tredje arbejdsdag.

Stk. 9. Værdipapirer indgår i opgørelsen af engagementet med udstederen af værdipapiret fra tidspunktet for handlens indgåelse.

Stk. 10. Anvender virksomheden bilag 12 eller bilag 15 til kapitaldækningsopgørelsen ved opgørelsen af de risikovægtede poster for handelsbeholdningen, skal virksomheden for værdipapirer i handelsbeholdningen medregne forskellen, hvis positiv, mellem lange og korte positioner i alle værdipapirer udstedt af samme udsteder, hvor positionen i hvert af de forskellige værdipapirer beregnes efter metoderne i bilag 12 til bekendtgørelse for Færøerne om kapitaldækning.

Stk. 11. Anvender virksomheden ikke bilag 12 eller bilag 15 til kapitaldækningsopgørelsen ved opgørelsen af de risikovægtede poster for handelsbeholdningen, skal virksomheden medregne værdipapirer i handelsbeholdningen i engagementet med udstederen efter samme metode, som den medregner værdipapirer uden for handelsbeholdningen.

Stk. 12. Ved emissionsgarantier indgår garantien i engagementet med udstederen af værdipapiret med fradrag af positioner i emissionen, som tredjemænd har tegnet sig for eller forpligtet sig til at aftage på grundlag af en formel aftale