BEK 258/2012 · Bekendtgørelse for Færøerne om store engagementer
BEK 258/2012 ст. 2
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Engagement: Som defineret i § 5, stk. 1, nr. 16, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, dvs. summen af alle mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for virksomheden, samt kapitalandele, med undtagelse af følgende mellemværender: a) Ved valutatransaktioner: Mellemværender, som er indgået i forbindelse med den almindelige afvikling af en transaktion i et tidsrum på 48 timer, efter at betaling har fundet sted. b) Ved køb eller salg af værdipapirer: Mellemværender, der er indgået i forbindelse med den almindelige afvikling af en transaktion i et tidsrum på fem arbejdsdage, efter at betaling har fundet sted, eller værdipapirerne er leveret, alt efter, hvilken dato der ligger først. c) Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling af værdipapirer i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank eller tilbud om clearing, afvikling og deponering af finansielle instrumenter til kunder: Mellemværender vedrørende forsinket modtagelse af finansiering og andre mellemværender, der opstår som følge af kundeaktiviteten, og som ikke varer længere end den følgende arbejdsdag. d) Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling af værdipapirer i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank: Intradag mellemværender med institutter, der yder disse tjenester. 2) Kreditrisiko: Risikoen for at lide et finansielt tab som følge af modparters misligholdelse af deres betalingsforpligtelser. 3) Kunde: Enhver fysisk eller juridisk person, som virksomheden har et engagement med 4) Handelsbeholdningen: Som defineret i §§ 6 og 7 i bekendtgørelse for Færøerne om kapitaldækning. 5) Værdipapirfinansieringsinstrumenter: Genkøbstransaktioner, margenlån samt transaktioner vedrørende udlån eller indlån af værdipapirer eller råvarer som defineret i § 4 i bekendtgørelse for Færøerne om kapitaldækning. 6) Terminsforretninger: Som defineret i § 4 i bekendtgørelse for Færøerne om kapitaldækning. 7) Dækkede obligationer: Særligt dækkede obligationer og andre dækkede obligationer, som defineret i bilag 3 til bekendtgørelse for Færøerne om kapitaldækning, jf. bilag VI, del 1, pkt. 68, i direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut, jf. bilag 10 til anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed. 8) Kollektive investeringsordninger: Ordninger omfattet af § 1 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. 9) Securitiseringspositioner: Eksponeringer mod securitiseringer som defineret i bilag 11til bekendtgørelse for Færøerne om kapitaldækning. 10) Puljeordninger: Ordninger omfattet af bekendtgørelse for Færøerne om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v., jf. § 50 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning.