BEK 924/2011 ст. 1
Til sikring af skibsfarten og miljøet i Sundet samt lufttrafikken til og fra Københavns Lufthavn, Kastrup, er der etableret et skibsmeldesystem benævnt SOUNDREP.
Stk. 2. Denne bekendtgørelse fastsætter i bilag 1 det geografiske dækningsområde samt bestemmelser og procedurer for skibes deltagelse i skibsmeldesystemet SOUNDREP.
Stk. 3. SOUNDREP indebærer en særlig meldeforpligtelse for skibe, hvis højde overstiger 35 meter, ved passage af Drogden gravede rende, jf. resolutionens nr. 6.6, gengivet i bilag 1. Området for denne meldeforpligtigelse er vist ved kortskitse i bilag 2.