Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 391/2011 · Bekendtgørelse om sikring af kulturværdier i Danmark

BEK 391/2011 ст. 1

ДействуетОфициальный текст

Kulturværdier, der er omfattet af loven, må ikke udføres til udlandet eller til Færøerne og Grønland uden skriftlig tilladelse fra kulturværdiudvalget. Sådan tilladelse kræves ved såvel varig som midlertidig udførsel.

Stk. 2. Loven omfatter følgende kulturværdier, som ikke er i offentligt eje: 1) Kulturgenstande fra tiden før 1660. 2) Kulturgenstande, som har en værdi på 150.000 kr. eller derover, og som er ældre end 50 år. 3) Fotografier, der har en værdi på 30.000 kr. eller derover, men uanset alder. 4) Andre kulturgenstande efter særlig beslutning af kulturministeren i medfør af lovens § 2, stk. 4. En sådan beslutning kan kun træffes, når kulturværdiudvalget stiller forslag herom, og når særlige omstændigheder taler for det.

Stk. 3. Mønter og medaljer omfattes ikke af loven, bortset fra tilfælde, hvor der træffes særlig beslutning herom efter lovens § 2, stk. 4.

Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 2, nr. 2 og 3, er eksklusive moms.

Stk. 5. I henhold til lovens § 2, stk. 5, reguleres det i stk. 2, nr. 2, nævnte beløb årligt pr. 1. januar efter udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks. Reguleringen offentliggøres årligt på kultur­værdi­ud­valgets hjemmeside.