Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 198/2011 · Bekendtgørelse om godkendelse af DR's og de regionale TV 2-virksomheders nye tjenester

BEK 198/2011 ст. 4

Tjenester, som skal godkendes

ДействуетОфициальный текст

Ved vurderingen af om en ny tjeneste eller en ændring af en eksisterende tjeneste er væsentlig, skal der blandt andet lægges vægt på tjenestens udbredelse, finansielle størrelse, nyhed i forhold til eksisterende aktiviteter og public service-forpligtelser og tjenestens varighed.

Stk. 2. Ved tjenestens udbredelse forstås, hvor mange der forventes at bruge tjenesten og i hvilket omfang.

Stk. 3. Ved tjenestens finansielle størrelse forstås, hvor mange økonomiske ressourcer tjenesten vil kræve. En ny tjeneste eller en ændring af en eksisterende tjeneste vil som udgangspunkt være væsentlig, hvis gennemsnitsomkostningerne for udvikling og drift af tjenesten i tre år beløber sig til mere end 1 mio. kr. årligt.

Stk. 4. Ved tjenestens nyhed i forhold til eksisterende aktiviteter og public service-forpligtelser forstås i hvor høj grad tjenesten er helt ny for DR eller de regionale TV 2-virksomheder og i hvor høj grad tjenesten ligger i direkte forlængelse af DR’s eller de regionale TV 2-virksomheders eksisterende tjenester og forpligtelser i public service-kontrakterne.

Stk. 5. Ved tjenestens varighed forstås, hvor længe initiativet vil eksistere. Pilotprojekter af kortere varighed og midlertidige tiltag, som igangsættes for at imødekomme et uforudset eller enkeltstående informationsbehov eller lignende, kræver ikke godkendelse. En tjeneste, som er planlagt at vare mere end fire måneder, vil som udgangspunkt ikke være at betragte som midlertidig.

Stk. 6. I tvivlstilfælde afgør Radio- og tv-nævnet om en ny tjeneste eller ændring af en eksisterende tjeneste er væsentlig og dermed kræver godkendelse.