Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1460/2010 · Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F, teknisk forskrift om mindre erhvervsfartøjers bygning og udstyr m.v.

BEK 1460/2010 ст. 3

ДействуетОфициальный текст

Kapitlerne I‑V og VII‑X indeholder bestemmelser for mindre erhvervsfartøjers bygning og udstyr m.v., og er udformet på baggrund af Nordisk Bådstandard med de tilføjelser og ændringer, som udviklingen og indvundne erfaringer har gjort nødvendig. Kapitlerne indeholder endvidere relevante bestemmelser fra den seneste revision af FAO/ILO/IMOs »Voluntary guidelines for the design, construction and equipment of small fishing vessels.«

Stk. 2. Kapitel VI indeholder dele af Rådets direktiv nr. 93/103/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord i fiskefartøjer. Til bestemmelserne om mindre erhvervsfartøjers medicinkiste henvises til Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, kapitel IX, afsnit B og C.

Stk. 3. Kapitel XII indeholder bestemmelser for opholdsrum og drikkevandsanlæg og er blandt andet udformet på baggrund af ILO konventionom opholdsrum i fiskeskibe.

Stk. 4. Kapitel XXI, XXIV, XXV og XXVI indeholder bestemmelser om forureningsforebyggende foranstaltninger og er udformet på baggrund af den internationale konvention om forebyggelse af forurening til søs (MARPOL Annex I, IV, V og VI).

Stk. 5. Kapitlerne XIII – XX anvendes ikke.

Stk. 6. Kapitel XXII og XXIII indeholder henvisninger til bestemmelser om forureningsforebyggende foranstaltninger i Søfartsstyrelsens Meddelelser B, som finder anvendelse på alle skibe, der transporterer skadelige stoffer i flydende eller emballeret form. Bestemmelserne finder ikke anvendelse på fartøjets stores, udstyr og ballastvand.