Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1020/2010 · Bekendtgørelse om uddannelse af specialtandlæger

BEK 1020/2010 ст. 5

Uddannelsen

ДействуетОфициальный текст

Uddannelsen skal gennemføres i overensstemmelse med de af Sundhedsstyrelsen godkendte målbeskrivelser for uddannelse til specialtandlæge i ortodonti og specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi.

Stk. 2. Uddannelsesforløbet i ortodonti er organisatorisk tilknyttet et universitet og indeholder følgende dele: 1) en introduktionsuddannelse af fire måneders varighed, afviklet indenfor de første seks måneder, på en afdeling for ortodonti på et universitet, 2) en hoveduddannelse af to et halvt års varighed på en afdeling for ortodonti omfattende klinisk uddannelse i mindst 2500 timer, samt teoretisk/praktisk uddannelse i relation til den kliniske undervisning, og 3) en supplerende uddannelse af to en halv måneders varighed med henblik på fokuserede ophold i tilgrænsende tandlægelige/lægelige specialer, der har betydning for det ortodontiske fagområde.

Stk. 3. Uddannelsesforløbet i tand-, mund- og kæbekirurgi er organisatorisk tilknyttet en hospitalsafdeling i tand-, mund- og kæbekirurgi og indeholder følgende dele: 1) en introduktionsuddannelse af 12 måneders varighed på en tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling, herunder en basisuddannelse af seks måneders varighed, hvoraf tre måneder aflægges på en kirurgisk afdeling og tre måneder på en afdeling for intern medicin, 2) en hoveduddannelse af tre års varighed på en tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling, hvoraf mindst et år skal foregå ved en afdeling med højtspecialiseret funktion og 3) en supplerende uddannelse af et års varighed med henblik på fokuserede ophold i tilgrænsende lægelige specialer, der har betydning for det tand-, mund- og kæbekirurgiske arbejdsområde.

Stk. 4. Den i stk. 3, nr. 2), nævnte hoveduddannelse skal finde sted på mindst to tand-, mund og kæbekirurgiske afdelinger og mindst 12 måneder af uddannelsen skal foregå ved en anden afdeling end den, hvor den øvrige hoveduddannelse har fundet sted.