BEK 689/2010 · Bekendtgørelse om uddannelse til lokomotivfører
BEK 689/2010 ст. 2
Uddannelsens formål og struktur
Uddannelsen til lokomotivfører er en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse på normalt 10 måneder. Uddannelsen består af 5 skoledele på i alt 16 uger, der inden for den samlede uddannelsestid veksler med praktikundervisning på elevens virksomhed eller anden virksomhed i samarbejde med denne.
Stk. 2. Uddannelsen tilrettelægges i overensstemmelse med en lokal undervisningsplan , jf. § 9, udarbejdet i samarbejde mellem udbydende institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som er godkendt hertil af Undervisningsministeriet.
Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med et skolebevis, der udarbejdes af Undervisningsministeriet efter forhandling med Trafikstyrelsen.
Stk. 4. Undervisningsministeriet og Trafikstyrelsen udarbejder i samarbejde med det rådgivende udvalg på området, jf. § 4, stk. 1, nr. 6, en uddannelsesordning, som supplerer bekendtgørelsen med en uddybning af reglerne om uddannelsens formål, struktur og rammer for undervisningens indhold, herunder angivelse af fagenes mål og rammer samt vejledende uddannelsestid og sammenhængen med praktikundervisningen og bedømmelse, samt overgangsordning for elever, der er under uddannelse ved uddannelsesordningens udstedelse. Fagene skal være begrundet i uddannelsens kompetencemål, jf. § 8. I beskrivelsen af fagene skal præstationsstandarder fremgå.