BEK 636/2010 · Bekendtgørelse om udlændinges adgang til Færøerne
BEK 636/2010 ст. 6
Pas eller anden rejselegitimation
Rejsedokument for flygtninge udstedes efter ansøgning i overensstemmelse med reglerne i flygtningekonventionen af 28. juli 1951 til en udlænding, der har opholdstilladelse på Færøerne efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 4, jf. stk. 1.
Stk. 2. Fremmedpas udstedes efter ansøgning til en udlænding, der har opholdstilladelse på Færøerne efter udlændingelovens § 7, stk. 2, eller § 7, stk. 4, jf. stk. 2.
Stk. 3. Fremmedpas udstedes efter ansøgning til en udlænding, der ikke er i stand til at skaffe sig pas eller anden rejselegitimation, såfremt udlændingen er meddelt 1) tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne efter udlændingelovens § 9, 2) tidsbegrænset opholdstilladelse på Færøerne med henblik på varigt ophold efter udlændingelovens § 9, 3) opholdstilladelse på Færøerne efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, 4) opholdstilladelse på Færøerne efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter udlændingelovens § 7.
Stk. 4. Til en udlænding, der ikke er omfattet af stk. 1-3, kan rejsedokument for flygtninge og fremmedpas udstedes efter ansøgning, når særlige grunde taler derfor.
Stk. 5. Udstedelse af rejsedokument for flygtninge og fremmedpas kan nægtes, når det skønnes nødvendigt af sikkerhedsmæssige grunde.