Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 448/2010 · Bekendtgørelse om beskikkelse af advokat til uledsagede mindreårige asylansøgere

BEK 448/2010 ст. 1

ДействуетОфициальный текст

Beslutter Udlændingeservice at forelægge en sag vedrørende opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 til en uledsaget mindreårig asylansøger for Dansk Flygtningehjælp, jf. udlændingelovens § 53 b, beskikker Udlændingeservice samtidig en advokat for den pågældende, medmindre denne selv har antaget en sådan.

Stk. 2. Udlændingeservice giver inden forelæggelsen for Dansk Flygtningehjælp den uledsagede mindreårige asylansøger mulighed for inden 5 dage at fremkomme med sit ønske med hensyn til advokatbeskikkelse. I sager, der behandles i den særligt hastende åbenbart grundløs-procedure, kan fristen fastsættes til straks. Fremkommer den uledsagede mindreårige asylansøger med et ønske til advokatbeskikkelse efter udløbet af den fastsatte frist, vurderes det ud fra hensynet til sagens fremme, om den uledsagede mindreårige asylansøgers interesse i, at den pågældende advokat beskikkes, kan imødekommes.

Stk. 3. Udlændingeservice imødekommer et ønske om advokatbeskikkelse, som den uledsagede mindreårige asylansøger tilkendegiver inden for de i stk. 2 nævnte frister, medmindre det ud fra hensynet til sagens fremme ikke kan anses for forsvarligt, at den pågældende advokat medvirker. Ønsker den uledsagede mindreårige asylansøger herefter i stedet en anden advokat beskikket, skal Udlændingeservice beskikke den pågældende, medmindre beskikkelse kan nægtes efter 1. pkt.