Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 122/2010 · Bekendtgørelse om auktion over tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser i radiofrekvensbåndene 2010-2025 MHz og 2500-2690 MHz

BEK 122/2010 ст. 6

Anvendelse og definitioner

ДействуетОфициальный текст

I relation til definitionerne af deltagelse, jf. § 3, forbundet person, jf. § 2, stk. 5, relevant forbundet person, jf. § 2, stk. 7, og kontrol, jf. § 5, skal betingede rettigheder medregnes, uanset om betingelsen eller betingelserne efterfølgende opfyldes eller frafaldes.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke betingede rettigheder, som vedrører en fusion eller virksomhedsovertagelse, når 1) fusionen eller virksomhedsovertagelsen skal godkendes af Konkurrencerådet, en tilsvarende offentlig konkurrencemyndighed eller Europa-Kommissionen, eller 2) den pågældende parts bestyrelse modsætter sig fusionen eller virksomhedsovertagelsen.

Stk. 3. I de i stk. 2 nævnte situationer medregnes betingede rettigheder, når godkendelse foreligger, henholdsvis den pågældende parts bestyrelse ikke længere modsætter sig fusionen eller virksomhedsovertagelsen.

Stk. 4. Ved beregning af ejerandele eller antal stemmerettigheder eller ved bedømmelsen af, om der foreligger kontrol, hvor beregningen eller bedømmelsen kan ske på flere måder, herunder som følge af tegningsoptioner eller bemyndigelse til at fravige fortegningsretten med henblik på at udføre en rettet emission, skal beregningen eller bedømmelsen foretages på den vis, der medfører den højeste ejerandel, det højeste antal stemmerettigheder eller den største indflydelse.