BEK 1293/2009 · Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved meddelelse af dyrlægeautorisation m.v.
BEK 1293/2009 ст. 3
Fødevarestyrelsen træffer afgørelse om autorisation af dyrlæger senest 4 uger efter modtagelse af ansøgningen og de dokumenter, der er nævnt i § 2, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Fristen i stk. 1 kan forlænges én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Fødevarestyrelsen begrunder forlængelsen og varigheden af forlængelsen og meddeler dette til ansøgeren inden udløbet af fristen i stk. 1.
Stk. 3. Ansøgeren må ikke udføre opgaver som dyrlæge, før vedkommende er autoriseret hertil af Fødevarestyrelsen.
Stk. 4. Når Fødevarestyrelsen har modtaget en ansøgning om autorisation og alle nødvendige dokumenter, sender styrelsen en kvittering til ansøgeren med oplysning om: 1) Sagsbehandlingsfristen, jf. stk. 1 og 2, 2) at ansøgeren ikke må udføre opgaver som dyrlæge, før vedkommende er autoriseret hertil af Fødevarestyrelsen, samt 3) klagemuligheder.