Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1176/2009 · Bekendtgørelse om tilbageholdte

BEK 1176/2009 ст. 46

Tilbageholdtes kontakt til samfundet uden for tilbageholdelsesstedet

ДействуетОфициальный текст

Efter retsplejelovens § 380 har en tilbageholdt ret til ukontrolleret brevveksling med retten, forsvareren, justitsministeren, direktøren for kriminalforsorgen i Danmark, Folketingets Ombudsmand og Inatsisartut Ombudsmandiat.

Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte myndigheder har en tilbageholdt ret til ukontrolleret brevveksling med direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland, domstolene, Procesbevillingsnævnet, politiet og anklagemyndigheden, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Den Europæiske Torturkomité, FN’s Menneskerettighedskommission og FN’s Torturkomité.

Stk. 3. Ud over de i stk. 1 og 2 nævnte myndigheder har en tilbageholdt ret til ukontrolleret brevveksling med andre offentlige myndigheder og medlemmer af Folketinget og medlemmer af Inatsisartut.

Stk. 4. En udenlandsk tilbageholdt har tillige ret til ukontrolleret brevveksling med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentanter, medmindre politiet af hensyn til tilbageholdelsens formål modsætter sig det på grund af ganske særlige omstændigheder. Hvis politiet har fastsat brevkontrol efter retsplejelovens § 380, sendes brevene gennem politiet.