Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1157/2009 · Bekendtgørelse om udgang til indsatte i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen)

BEK 1157/2009 ст. 3

Fælles regler

ДействуетОфициальный текст

Tilladelse til udgang betinges af, at den indsatte ikke begår nyt kriminelt forhold, og kan i øvrigt betinges af andre vilkår, som findes formålstjenlige for at undgå misbrug af udgangstilladelsen eller for at imødekomme hensynet til retsfølelsen, herunder at den indsatte 1) ikke benytter udgangen på en måde, der klart strider mod retshåndhævelsen og det formål, der tilsigtes med udgangen, 2) følger den fastlagte rejseplan og ikke skifter opholdssted uden forud indhentet tilladelse, 3) straks giver institutionen telefonisk besked, eventuelt gennem nærmeste politimyndighed, hvis sygdom eller andre tvingende omstændigheder er til hinder for rettidig tilbagekomst, eller hvis der på anden måde opstår vanskeligheder, 4) ved tilbagekomsten ikke møder i påvirket tilstand, 5) under udgangen ledsages af personale fra institutionen, jf. § 4, 6) under udgangen overnatter i anstalt eller en af kriminalforsorgens pensioner, 7) med mellemrum giver møde hos kriminalforsorgen eller hos politiet eller undergiver sig lignende kontrolforanstaltninger, 8) ikke tager ophold på andre steder end på udgangsadressen, 9) ikke nyder alkohol under hele udgangen eller umiddelbart før og under rejsen, 10) ved tilbagekomsten medvirker til en alkoholtest, eller 11) undergiver sig vilkår som nævnt i kriminallovens §§ 133-136.

Stk. 2. Hvor lovovertrædelsens grovhed og karakter eller hensynet til den forurettede taler derfor, skal der fastsættes vilkår om, at den indsatte ikke må besøge bestemte steder eller opsøge bestemte personer. Fastsættelse af et sådant vilkår kan dog undlades, hvis tungtvejende hensyn taler herimod.

Stk. 3. Uanset at der ikke er fastsat vilkår om alkoholtest, kan institutionen beslutte, at sådan undersøgelse skal foretages ved indsattes tilbagekomst, hvis omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor. Den undersøgelse, som i øvrigt kan foretages ved hjemkomsten, kan også omfatte recto-vaginalundersøgelse, jf. kriminallovens § 221, stk. 2.