BEK 834/2009 · Bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen (fast ejendom)
BEK 834/2009 ст. 35
Ejerlejligheder og andre boligfællesskaber
Ved anmeldelse af ændringer, der vedrører de angivelser, der er nævnt i § 31, stk. 3, finder bestemmelserne i § 31, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse. Ved ændring af ejerlejlighedernes størrelse gælder reglerne i tinglysningslovens §§ 21-24. Tinglysningsretten påser, om betingelserne for anvendelse af uskadelighedsattest er opfyldt, jf. tinglysningslovens § 22, stk. 8, 2. pkt., jf. § 23, stk. 3. Reglerne i kapitel 10 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Anmeldelse om videreopdeling af ejerlejligheder i bygninger, som er påbegyndt opført den 1. juli 1966 eller tidligere, skal indeholde en attestation udstedt af en landinspektør med beskikkelse om, at hver enkelt lejlighed til beboelse efter videreopdelingen opfylder de i § 10, stk. 1, nr. 2, litra a-f, i lov om ejerlejligheder nævnte krav. En sådan attestation er dog ikke en betingelse for videreopdeling af bygninger, der er omfattet af § 33, nr. 3, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, i lov om ejerlejligheder.